Sådan Laves Den Ideelle Burger

At kreere den perfekte burger er en udsøgt kunst!


Det har længe været en gåde for mig hvordan de store burgerkæder formår at bygge burgers der får folk til at komme igen gang på gang. Jeg har eksperimenteret utallige gange og har længe været klar over at brødet er et af de essentielle egenskaber ved den ideelle burger. Der er efter min mening ikke noget værre ved den hjemmelavede burger end dens sprøde halvbrændte skorpe. En god burgerbolle er både varm og blød. For at opnå dette har jeg eksperimenteret med hjemmelavede burgerboller, fugtiggørelse af brødet inden opvarmning, lav varme bagning osv.

For kort tid siden opdagede jeg så den simple løsning på problemet: mikrobølgeovn! Ja så let kan det gøres. Mikrobølgerne varmer bollen og sørger for at den forbliver blød. Det bør dog bemærkes at ikke alt slags brød fungerer lige godt, jeg vil fraråde hjemmelavede boller. Tungt og saftigt hjemmebag giver en slasket burgerbolle efter en tur i mikroovnen. Endnu en gang anbefaler jeg den letteste løsning: de klassiske købe-burgerboller. Disse boller ville jeg indtil for nyligt have gået en stor bue udenom, da en tør burgerbolle intet mindre end spolerer en god burger! Men mikroovnen gør dem til en udsøgt kvalitetsbolle ;)

Bollen er selvfølgelig ikke den eneste afgørende faktor, der er mere man skal forholde sig til når man vil opnå glæden ved den ideelle burger. Det der med burgerfyld er noget vi danskere er forfærdeligt dårlige til. Seriøst hvorfor skal der ALTID tomat, salat, agurk, ristede løg og ketchup i en dansk burger??

Før mine rejser i staterne var også jeg på bar bund i den sammenhæng, men på min rejse lærte jeg nogle af de få men afgørende hemmeligheder bag produktionen af den saftige og velsmagende burger.

Keep it simple, stupid!

1. Der skal ikke proppes så meget i en burger at man ikke længere kan bide over den.
2. Mange ingredienser som f.eks. salat tilføjer blot en smag af vand, det er ikke det du ønsker. En burger skal smage af burger, ikke af hverken luft eller vand.
3. Andre ingredienser nedsætter nydelsen ved at spise en burger ved f.eks. ikke at være til at styre. Tomat-endeskiver der smutter ud når du tager en bid, løgtern der flyder over hele bordet og i dit skød samt for meget ketchup/sennep/dressing der søler dine hænder ind.
4. Sørg for at forme bøffen helt flad inden stegning, små tykke bøffer skaber ubalance i smagen.



Disse klassiske fejl finder man også kun sjældent i de store burgerhuse, tilgengæld begår de som regel den fejl at benytte sig af billige ingredienser af ringe kvalitet. Dette skal du blot glæde dig over da dette betyder at du rent faktisk med de rette teknikker kan lave en burger der på ingen tid ville kunne udkonkurrere en hver gummibuger fra ... ......

Smag er selvfølgelig individuel så følgende er blot en vejledning i hvordan en burger kan sammensættes.

Mit bud på den ideelle burger indeholder:
1. Blød burgerbolle
2. Sennep
3. Hakket oksekød
4. Pickles (syltede agurker)
5. Cheddarost

Ketchup og bacon er også naturlige valg, personligt bruger jeg det dog oftest ikke. Denne sammensætning giver en utroligt velsmagende burger som tilmed er ganske kompakt og saftig. Sørg desuden for at osten er smeltet på bøffen inden selve burger-bygge-processen.



Dette bringer mig videre til næste punkt: Osten
Osten skal være cheddarost og helst af den amerikanske orange slags. Denne type har en meget mild og rund smag som går utroligt godt i spænd med bøffen.

Sådan bygges den ideelle burger:

1. Del burgerbollen på midten og arbejd i det følgende ud fra "underskiven" af bollen.
2. På med noget sennep (bedste resultat opnås ved at trykke det på i cirkler, og ikke for tæt på kanten, hvilket kan resultere i snaskede fingre). Sennep'en vil trænge lidt ind i bollen og tilføre den ekstra fugt og smag.
3. Bøffen lægges nu på, sørg for at cheddarosten ER smeltet fast herpå.
4. Tilføj nu nogle syltede agurker. I USA bruger de hele syltede agurker som de så skærer i skiver. Disse smager af mere end de i forvejen skårene agurkeskiver man ofte finder herhjemme. Hvis du kan finde klassiske "pickles" som du så selv kan skære ud er det klart at anbefale. Pas på ikke at skære skiverne for tykke da dette kan skabe ubalance i burgeren som dermed letter kan falde fra hinanden under spisningen. Tynde skiver som klæber sig fast på "overbollen" er at foretrække.
5. Overbollen lægges på. Giv nu burgeren et godt tryk! Du skal ikke være bange, den ideelle burger går ikke i stykker fordi du trykke på den, det gør den blot stærkere og lettere at håndtere.

Thats IT! Et styks velsmagende, sammenhængende, saftig, flad og æstetisk burger.
Velbekomme!

Blogs og Online Marketing På CV'et

Jeg har lige erfaret at jeg med Buskproject gør mig til en ganske unik bruger af internettet. Efter en rundspørge i klassen forleden viste det sig at jeg tilsyneladende var den eneste elev med en så kaldt weblog. Egentlig kan jeg skrive 50-100 blogs på CV'et, men trods alt kun to som jeg selv regelmæssigt skriver på (buskproject og solidnamer).

At jeg var den eneste forekommer måske ikke specielt mærkværdigt, men eftersom jeg altså tager fag på medievidenskab synes jeg nu alligevel det er noget underligt. Nuvel, ikke at det betyder det store. Jeg er bare glad for at det ikke var 100% der havde en personlig blog, i så tilfælde var der jo ingen der havde tid til at læse hvad de andre publicerede.

Og hvad har jeg så at publicere i dag?

En god nyhed for alle der som jeg er store entusiaster af det store vide net også kaldet world wide web. Jeg er sikker på at jeg også i dette henseende kan betragte mig selv som værende ganske unik, men internettet og online marketing er min helt store interesse. Jeg har de seneste 3-4 år beskæftiget mig mest muligt med internetmediet, hvor jeg har bygget hjemmesider, markedsført, skrevet, læst, undervist, tjent og brugt penge, købt og solgt osv. osv. Denne beskæftigelse har udelukkende været drevet af interesse og selvom jeg endnu ikke har nogen egentlig uddannelse i faget udmøntede det sig i sidste uge i et job. Jeg er nu ansat i et mediebureau, hvor jeg varetager markedsføringen af diverse hjemmesider for store danske virksomheder. Nøgleord som SEO, link building og KEI ringer måske ingen klokker, men hvis de gør har jeg en god nyhed til dig:

Internettet vokser med en sådan hast, at den vigtigste uddannelse til tider er den personlige interesse. Drømmer du om en karriere i online marketing branchen kan det sagtens lade sig gøre uden en 5 årig uddannelse som datalog.

Sjov og Skole eller Skolesjov?

I mit sidste indlæg "Sjov og Navne" postede jeg en lille video om drengen David der lige havde været til tandlægen, og som jeg skrev havde jeg fundet dette lille komiske klip på en tilfældig YouTube surfning. I sidste uge blot et par dage efter mit indlæg stødte jeg så på klippet i en helt anden sammenhæng, nemlig via gennemlæsning af min pensumliste!!!

Jeg tager i øjeblikket fag ude på medievidenskab KU som en del af mine valgfag på idræt (nej det har ingen umiddelbar relevans). Her oplever jeg for første gang en STOR glæde ved at gå i skole og min begejstring ved studiet blev ikke formindsket af det faktum at filmen "David after dentist" altså er på pensumlisten. Klippet blev brugt som illustration til dagens tekst som handlede om immediacy, hypermediacy og remediering. Jeps så fik i den, nu må jeg løbe for jeg skal i gang med morgendagens tekst om sociale netværk på nettet, nu er Facebook blevet studierelevant :)

Sjov og Navne

Blandt de små glæder man har på jobbet som postmand er når man støder på uforglemmelige navne. Nogle er simpelthen ufatteligt sjove.

I dag afleverede jeg f.eks. post til en hr. Wakabongo! Hvor fantastisk må det ikke være at hedde Wakabongo til efternavn!? Senere stødte jeg tillige på navnet Srisawangwong :)

Andre efternavne jeg umiddelbart kan erindre at have set på min postrute:

Bitsch
Samleben (bedst udtalt som Samle-Ben)
Vrede

Dette er selvfølgelige kun en brøkdel af de navne der i tidens løb har kunnet få mig til at trække på smilebåndet (og det midt i arbejdstiden!). Jeg har desværre glemt alle de andre :(

Når nu vi er ved de små glæder hvorfor så ikke lige fyre et par videoer på med det samme?
Denne lille video opdagede jeg på en tilfældig YouTube søgning for nogle dage siden:



Desuden kan jeg stærkt anbefale Rytteriet. Især sketchene med "manden i skabet" sidder lige hvor de skal. Se dem her:
http://www.dr.dk/P2/Rytteriet/20080414141011.htm

Når du keder dig og ikke kan finde på noget spændende at surfe på nettet vil jeg foreslå dig at besøge Failblog.org, De garanterer altid et godt grin. Jeg læser efterhånden denne blog lige så ofte som Politiken.dk, sad but true :)

På Vildspor I Ørkenen

Det var en dag som dagene var flest i Canyonlands, meget tørt og meget varmt. Den ensomme vej der snoede sig gennem ørkenlandskabet dampede for blikket ude i horisonten. Her kunne der snilt gå dage imellem en bil passere. Langs de gule vejstriber afsløredes to fremmede, en kvinde og en mand. Begges ansigter gemt væk i skyggen af deres store hatte. Lyden fra deres skridt slog ekko i den stejle klippevæg til venstre for dem og slog hul på den stilhed der ellers normalt dominerede på disse kanter.

De to fremmede var draget hertil for at opleve den ensomme atmosfære og for at se dette unikke landskab. Deres rejse havde været lang, mange åbne vidder, høje bjerge og dybe dale havde de lagt bag sig for at komme hertil og nu hvor de var her virkede det som at de aldrig havde været tættere på sig selv. Intetheden skabte den perfekte ramme til fordybelse.

"Er det her omkring" udbrød manden irriteret efter at have viftet endnu en flue væk. De havde længe vandret i tavshed og spørgmålet trak hende ud af nogle dybe tanker. "Ja det skulle være tæt på" svarede hun, og blev i det samme mere bevidst om sine skridt og sin krop. Et par uger tidligere havde hun vrikket om på den venstre fod, og anklen var stadig en smule hævet. To myggestik på nakken og en på den højre ankel kløede afsindigt og et område på brystet var nogle dage tidligere ikke blevet dækket af solcreme hvorfor det nu var rødt og ømt. For igen at beskæftige tankerne med noget andet begyndte hun at spejde efter noget der kunne ligne et "trailhead".

Klokken var hen ad 9 og de var allerede en smule bagud ifølge planen. De havde snakket om, dvs. hun havde foreslået og han havde accepteret, at de skulle starte deres vandretur tidligt for at undgå eftermiddagsheden. Heldigvis havde hun haft ret med hensyn til deres position, kort efter befandt de sig ved begyndelsen af områdets mange stisystemer. På et skilt var optegnet de forskellige "trails" med navn og længde så nu var det bare med at finde den rigtige. Han mistede hurtigt interessen for skiltet og var snart fuldt beskæftiget med at observere et firben der kravlede rundt i et forlængst udtørret krat. Lidt irriteret over den manglende support bestemte hun sig for en alternativ rute der ville følge to forskellige stier, lidt under halvdelen af hver. Dette var den absolut korteste udgave og den eneste de ville kunne gennemføre på under 2 timer. Hun sørgede for at forelægge ham planen, hvilken som altid blev accepteret uden videre.

Et lille jordegern drønede hen over den sti som skulle føre dem længere ud i intetheden, væk fra den vej der udgjorde områdets eneste tegn på civilisation Selvom sandet på stien ved skiltet var hårdt afslørede det ingen fodspor, det måtte have været lang tid siden der sidst havde været nogen. "Den forbistrede flue, den bliver ved med at forfølge mig!" udbrød han, intetanende om at fluer snart ville blive deres mindste bekymring.

Stien førte dem snart langt ud i ørkenen og det blev for alvor intenst og ægte. Dette var lige hvad de havde forestillet sig, store åbne ørkensletter, store ensomme klippeformninger, enkelte buske og mange grønne kaktusser. Vejen var for længst ude af syne og stien var til tider ikke eksisterende. Det eneste der holdt dem på rette kurs var de små stenmænd andre vandrere havde bygget som vejvisere.

I starten havde hun været meget nervøs for slanger men efterhånden som tiden gik og de eneste dyr de havde set var de mange store firben opgav hun de varsomme skridt til fordel for et raskt tempo. Hun havde altid været fabelagtig til at finde vej hvorend hun befandt sig. "Dit indre kompas er uovertruffent" havde han ofte fortalt hende, og man kunne se han var stolt på hendes vegne. Desværre havde det også medfødt at han aldrig ænsede vejen når de fulgtes men blindt stolede på hendes anvisninger. De havde nu gået i over en time og hendes stedsans fortalte hende at de stadig øgede afstanden til vejen og bilen der ventede på dem der. Han havde flere gange undervejs udtrykt sin bekymring over stiens dårlige forfatning. Ofte havde de måttet bevæge sig rundt i et større område for at finde den næste stenmand der kunne lede dem videre ind i ørkenen. "Er du nu også sikker på vi er på rette vej? Tror du ikke hellere vi må vende om?" havde han spurgt hende og hun måtte stille sig selv det samme spørgsmål flere gange.

Heldigvis nåede de lidt efter et lille skilt lavet i træ hvori navnet på stien var indgraveret. Dette bekræftede at de var på rette kurs. På den anden side af skiltet splittedes stien i to, nøjagtigt som hun havde forventet. Det var her de skulle skifte til den anden sti som ville føre dem i retning af "trailhead". Desværre var navnene på de to stier ikke opgivet, men hun var ikke i tvivl "vi skal til venstre".

Tiden gik i lige så raskt et tempo som de to vandrere og stadig føltes det som at de øgede afstanden til udgangspunktet. Efterhånden begyndte situationens alvor at blive klar for de to. Der var ingen der vidste de var herude, der måtte være flere dages vandren til den nærmeste bosættelse og de havde snart ikke mere vand tilbage. "Hvad med mountain lions?" råbte han pludseligt. Det var almindeligt kendt at store rovdyr holdt til på disse egne. "Det må du ikke sige!" Hun var normalt ikke bange for at fare vild, men slanger og løver havde aldrig rigtig været hendes kop the og han burde vide bedre. "Det må du undskylde, det er bare ved at være lidt af en absurd situation det her" svarede han, altimens han med held undgik at træde på en kaktus. "Ja jeg forstår det heller ikke, vi burde være på vej i den retning nu" sagde hun og pegede i retning af solen. "Det kan nok ikke betale sig at vende om længere for jeg tror der er lige så langt tilbage" hun satte sig på en stor sten for at snøre sin sko der var gået op. Han observerede hende som hun sad der på stenen og fiflede med et vabelplaster der var ved at falde af, "så må vi bare gå til den" svarede han "skal jeg tage tasken lidt?".

Terrænet blev stadigt mere kuperet, og hvad der før havde været ørkenlandskab med enkelte ensomme klipper var gået hen og blevet rent klippelandskab. Bekymret kiggede hun op "skal vi virkelig over den der!" udtrykte hun ængsteligt. Foran dem rejste sig den første af hvad der senere skulle blive til mange klipperygge de skulle over. "Der stod ikke noget om at klatre!" råbte hun arrigt.


For hver gang de passerede en klippetop åbenbarede der sig blot en ny, og de blev konstant højere. Efterhånden måtte de ned og kravle på alle fire for at kunne passere de stejle klippevægge. Nervøsiteten steg og halvejs oppe af en særlig vanskelig klippevæg kunne han se at hendes grænse næsten var nået. Hun pressede sig ind mod klippen på det sted hvor den var stejlest, hendes arme dirrede og hun kiggede nervøst efter noget at holde i. "Hjælp mig" udbrød hun med en dirrende stemme "jeg kan ikke mere". Det lykkedes ham at kravle ned og gribe hendes hånd.

Længere oppe sad de en stund og samlede kræfter. Han trøstede hende og sagde det nok skulle gå, men deres situation var uheldig. Klipperne de netop havde besteget ville de umuligt kunne kravle ned af, det var de for stejle til og forude kunne de risikere flere og stejlere klipper. "Vi bliver nok nødt til at fortsætte" sagde han, "vi må bare satse på at vi har overstået det værste". "Det kan du sagtens sige" sagde hun oprevet og måtte blinke flere gange for ikke at fælde en tåre. Hendes hjerte bankede voldsomt og hendes arme rystede stadig en smule. I denne tilstand føltes alting langt mere uoverskueligt "Jeg kravler op og ser hvordan det ser ud på den anden side" sagde han og fortsatte mod toppen af klippen.

Hun vidste godt at hun før havde været ramt af panik og at hun snart ville genvinde modet, men lige nu var det slet ikke sjovt længere. Hvad skulle de stille op når deres sidste vand var drukket? Der var mindst 2 timers vandring tilbage af turen hvis alt gik godt og de havde kun en halv liter tilbage. De havde tidligere passeret et lille vandhul i bunden af en dyb dal, det ville de måske kunne drikke af hvis de strandede herude.

Der var helt stille heroppe imellem klipperne, her var der ingen fluer og ingen græshopper. Han var gået så nu sad hun her helt alene. Hun sad og lyttede, lyttede til sit hjertes banken som stadig pumpede voldsomt. Hvor var der en fantastisk udsigt heroppefra, klippen hun sad på var en del af en større formation som dannede en ring. Det mindede hende om hendes barndom, hvor hun havde været med sine forældre i Rom. Det var næsten som at sidde på tilskuerrækkerne inde på Colloseum. Scenen udgjordes af en lille sivdækket oase som løftede hendes humør. Det var en helt anden verden dernede, der voksede sågar enkelte løvtræer. Hvem der bare havde været hjemme lige nu, hjemme under det gamle æbletræ i sine forældres have. Hun savnede trygheden derhjemme, her var der så ensomt at hun blev bange.

Stilheden blev brudt af en fjern latter oppe fra toppen af. Det havde vist sig at klippen de nu befandt sig på var den sidste i rækken. På den anden side strakte ørkenen sig så langt øjet rakte. Han kom ned og hjalp hende på benene igen, "Nu skal det nok gå alt sammen" sagde han og kiggede hende ind i øjnene. Hun tryggede sig ind mod ham og hans omfavnelse fyldte hende med energi. "Så må vi jo hellere se at komme afsted" sagde hun beslutsomt og pegede lidt til venstre for solen, "trailhed ligger i den retning og i bilen er der masser af vand".

"Det er godt jeg har dig cowgirl" udtrykte han smilende, "Vi to udgører et godt team!". Hans ord havde kunnet løfte hende hen over selveste Rocky Mountains. Det var jo så rigtigt, sammen kunne de klare alt. Ensomheden herude i Utahs ørken føltes pludselig ubetydelig og ville aldrig kunne knække de to fremmede. Så længe de havde hinanden var tryghed og æbletræer blot en luksus. Hun gengældte hans smil og følte igen sit hjerte banke "i lige måde ranger, jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden dig".

Danskerne bag opfindelsen af den amerikanske hamburger!

Denne overskrift kan være svær at tro, men er ikke desto mindre sand.

I New Haven, byen med Yale universitet, står en lille frokosthytte på størrelse med en gennemsnitlig campingvogn. Dette skur som stikker ud af omgivelserne som en ganske særlig historisk bygning menes at være oprindelsesstedet for den klassiske amerikanske burger. Et hurtigt kig på wikipedia under "hamburger" afslører at Louis Lunch menes at være det første sted der solgte en klassisk hamburger til de sultne og travle amerikanere omkring år 1900.

Det amerikanerne undlader at nævne er at Louis rent faktisk var dansk! Da jeg forleden fik mig en saftig hamburger på Louis sammen med min ven Morten fik jeg æren af at hilse på den nuværende ejer Jeff som er en efterkommer af Luis Lassen. Han bekræftede (omend ganske fåmælt) at Louis var dansk.

Jeg føler mig derfor priviligeret over at kunne meddele at vi kartoffel/bacon-spisende nordboere opfandt hamburgeren!

The Hangover

I tirsdags var vi i biffen for at se den nye film "The Hangover". Dette kan gøres for den nette sum af 30 kr. per person herovre, altså ca. en tredjedel af derhjemme! Denne film er den absolut sjoveste film jeg nogensinde har set og jeg er ikke den eneste!
Jeg kan på det kraftigste anbefale at betale de 80 danske kroner der skal til for en biograftur derhjemme, når denne film kommer til DK (hvis ikke den allerede er der). Den taber ikke pusten et øjeblik og sjældent har jeg haft så svært ved at læne mig tilbage og nyde en film før. "The Hangover" blev for mit vedkommende nydt på kanten af stolen, samtlige 100 minutter.

SE DEN

Staterne - At Last!

Så må jeg vist hellere se at få opdateret bloggen lidt. Jeg befinder mig nu på 3. uge i USA, hvor jeg er ovre for at besøge Solveig der som bekendt skal være her i 8 måneder i forbindelse med hendes phd. Selv bliver jeg her i næsten 3 måneder, og det er for FEDT :)

Ovenstående billede er fra New York, hvor jeg selv kun befandt mig i ca. 3 kvarter inden vi drog videre mod New Haven, hvor Solveig bor. Selvom besøget her var kort var det alligevel noget helt særligt. Jeg har aldrig oplevet en by med så varieret en befolkning.. Man kan næsten sammenligne med København der som bekendt næsten ikke huser andet en jyder, i NY er størstedelen af indbyggerne ikke en gang fra USA!

Numen, de 45 minutter blev udnyttet vel:


Dette er vores hus i New Haven. Super amerikansk lige som alt andet herovre!


Dette er vores lokale italienske supermarked/café, hvor jeg får min daglige kop kaffe (4 kr. for en kop, ta' den København!).


Jeg fik nævnt at mange ting herovre i sandhed har bekræftet et par af mine fordomme om det amerikanske samfund. Tjek billedet herunder taget i vores supermarked, hele hylden til bunden af billedet er reserveret forskellige typer sodavand. Den næste var til chips, herefter en med is osv. "Bigger and Better" som de siger. Amerikanerne handler i øvrigt kun ind ca. en gang om ugen. Så kører de (de fleste supermarkeder ligger ikke i gå afstand fra byerne) til et kæmpe indkøbscenter og fylder bilen.


Selvom dette land ikke er indrettet for cyklister, har jeg nu alligevel købt mig et eksemplar af det danske favorit transportmiddel. $50.. cykler er billige herovre, og nu kan jeg på rekordtid trille down town når burgertrangen bliver for stor.


For et par uger siden lejede vi en bil og kørte til Cape Cod (i nærheden af det sted hvor bogen "Moby Dick" foregår) for at tage på hvaltur. Her boede vi på en "bed and breakfast" hos en venlig russisk mamma som tog sig godt af os. Hvalturen viste sig at blive noget ganske særligt! Hvad vi havde troet skulle blive en hvalobservation endte med at blive en menneskeobservation. I alt 6 pukkelhvaler fandt os så interessante at de faktisk var svære at slippe af med. Disse fascinerende kæmper kom helt hen til båden, vendte og drejede sig for os, stak hovederne op af vandet for at stirre dybt ind i øjnene på os og gnubbede deres rygge mod skibssiden for at skrabe skidt og utøj af sig. Dette var ifølge vores skibsguide højest usædvanligt, så vi var naturligt taknemmelige for denne ganske fantastiske oplevelse.


Ellers er der bare at berette at alt er vel herovre. Jeg har altid gerne villet til staterne for at opleve dette forjættede land, men jeg blev overrasket over hvor stor en oplevelse det har været for mig. Det er lidt som at være hovedperson i en amerikansk film med store biler, collegefester, kvarterer kun med sorte mennesker og en usikkerhed man ikke kender derhjemme fra (læs: store sociale skel og kriminalitet).

Wiibroe Pilsner Er Tilbage!

Wiibroe Pilsner er tilbage!

Forleden dag da jeg gik mig en lille tur i Irma så jeg til min store forbavselse en hylde spækket med Wiibroe øller på flaske. Denne øl som jeg selv kun husker fra min spædeste barndom havde jeg bestemt ikke regnet med at se igen. Hurtigt røg der en lille Wiibroe i kurven for når den nu var tilbage og jeg nu også var blevet gammel nok til at drikke den kunne det kun gå for langsomt!

Ydermere, da jeg i tirsdags var på besøg på den lokale bodega, cafe 6'eren, fandt jeg at flere af det faste klientel var i fuld gang med en bunke Wiibroe dåseøller. Ja denne gang er den måske endda kommet for at blive?

Og ja, Wiibroe er en ganske fortræffelig pilsner som jo selvfølgelig smager af gamle dage ;)

Sofia Bulgarien - På kanten af Europa

10.-14. april var Solveig og jeg i Sofia for at holde lidt ferie.

Jeg kan nu klart anbefale en tur til Bulgarien, hvor vi oplevede et uovertruffent venligt folkefærd. Bulgarerne var i den grad interesserede i deres turister, hvilke de ikke har specielt mange af i de vestlige egne langt væk fra de turistede breder langs sortehavet.

Couchsurfing
Endnu en gang benyttede jeg muligheden for at bo gratis og samtidig grave endnu dybere en det lokale samfund ved at lade mig indlogere gennem programmet "couchsurfing.com". Først boede vi hos en gut ved navn Martin med hvem vi og hans roommate Peter (nej ikke særligt eksotiske navne) fik snakket og grinet meget med. De viste os de bedste steder at spise samt inviterede os med til en bulgarsk fødselsdagsfest hos en af deres venner! Meget interessant.


Andet ophold var hos en i den grad garvet couchsurfer ved navn Bojo. Han og hans kæreste havde allerede hosted flere hundrede mennesker og Bojo havde sågar tillært sig det engelske sprog herigennem. Livets skole, som han så poetisk sagde det, var den egentlige skole langt overlegen. Med Bojo var vi med til et Couchsurfing møde for Sofianere hvor vi derved kom til at lære mange unge bulgarere at kende.

Billigt
Bulgarien er desuden det billigste land jeg nu har oplevet. Ungarn som jeg for et par uger siden kårede som det samme fik ikke lov at beholde denne titel længe. I Sofia, hvor priserne oven i købet skulle være noget højere end for det øvrige land, kunne de fleste produkter anskaffes til ca. halv pris af hvad vi er vandt til i DK. Serviceydelser og lokale produkter uden fordyrende mellemled fra udlandet kunne ofte findes ti gange billigere end herhjemme, f.eks. kostede det ca. 35 kr at køre 12 kilometer i taxi.

Udflugt
Lige uden for byen ligger bjerget Vitosha som fra byen tydeligt ses med dets hvide top. Hertil drog Sol og jeg på en endags udflugt. Magelige som vi er valgte vi at tage en skilift til toppen af bjerget. Dette kan anbefales hvis du er interesseret i at besøge Sofia. Det er en lang tur op igennem et flot landskab hvor (for denne årstid) man bevæger sig fra det varme klima op ad konstant stejlere skråninger gradvist dækket af mere og mere sne. På toppen er de lokale bulgarere flittige til at stå på ski, drikke øl og grine af de smarte snowboardere.. (jeg ved ikke hvorfor).

Historie og Kultur
Bulgarien var fra midten af 1400-tallet og hele 500 år frem besat af tyrkerne, hvilket endnu kan ses i Sofia. Det ses også at den efterfølgende tid har været under russisk herredømme, meget tydeligt ses det f.eks. på forstadernes trøstesløse kommunistiske boligkomplekser.
Alligevel byder byen, som oprindeligt blev grundlangt at romerne, på en bunke af kulturskatte, de mange kirker (nogle stammende helt tilbage til romertiden) er bestemt et kig værd. Selvom Sofia er noget større end København er centrum dog ikke så stort og 4 dage var en passende længde til at få set det hele.

Europas Fjerneste Afkrog
Det der fascinerede mig mest ved byen var at den i den grad adskilte sig fra mange af de øvrige europæiske storbyer, som ærligt talt efterhånden ligner hinanden på lidt for mange områder. Sofia placerer sig både geografisk og kulturelt på kanten af Europa. Her ses fattige romaer blandt rige forretningsmænd, hestevogne ses stadig i byen (og nej ikke som turistattraktioner), de fleste af bygningerne ligner noget der aldrig har været vedligeholdt og fortovene udgør en konstant trussel mod anklerne!

100 Indlæg

Så fik denne blog sit første jubilæum, 100 indlæg er det blevet til på de knap 1½ år den har optaget plads på det store vide spind.
Tak til læserne og YES det kører bare! flere indlæg er på vej :)

Ha det sjov!

Cafe Intime - Dansk Råhygge På Bedste Manér!

Onsdag aften drog Sol og jeg ud på en aftenstur for at få os en hjemmelavet iscream på is-a-bella. Da de desværre havde lukket bestemte vi os for at drikke øl i stedet.

Som det jo nok fremgår af denne blog holder jeg meget af gamle atmosfærefyldte cafeer og dette har jeg indtil nu desværre ikke følt at København rigtigt har kunnet byde på. Tag nu for eksempel Café Sommersko, der ligger i midtbyen, som stolt bryster sig ved at være Københavns ældste cafe, og det fra år 1976!! Sammenlignet med mange af cafeerne i lande som Østrig, Ungarn, Tjekkiet og Frankrig som ofte er langt over 100 år gamle er 33 år ikke nogen alder. Selvfølgelig er alder ikke ensbetydende med kvalitet og god stemning, men hyggelige caféer uden alt for meget moderne pjat og designer interiør hænger altså ikke på træerne herhjemme.

Denne ærgelse fremlagde jeg på min Ungarnstur for Daniel som foreslog mig et besøg på Cafe Intime, hvilken han havde hørt om, men dog aldrig selv besøgt. Han mente cafén muligvis besad et stort potentiale, idet den længe havde ligget mere eller mindre ubemærket hen i en skjult afkrog af Frederiksberg. Dette havde han så sandelig ret i!

Som man altså kan regne ud valgte Solveig og jeg at drikke vores øl på Café Intime og dette er det klogeste café valg jeg nogensinde har gjort mig herhjemme i DK. Caféen lå ganske godt gemt af vejen på Allégade 25 som en lille skat der bare lå og ventede på at blive fundet.

At træde ind på Café Intime er som at træde ind i en dagligstue fra 1920'erne. Der emmer af gammeldags dansk hygge med lysekroner, platter på væggene, gammle billeder, brune møbler og store persertæpper på gulvet. I det ene hjørne står der et stort flygel som vist nok hver aften er bemandet af forskellige kunstnere, ofte med hang til Jazz.

Jeg kan kun på det kraftigste anbefale Café Intime som allerede efter vores første møde har naglet sig fast på toppen af min personlige favoritliste over danske caféer.

Sommer På Fuldtid

Så blev det dælme sommer og for Solveigs vedkommende skal det nydes i fulde drag da hun nu kun har nogle få dage tilbage i DK inden hun rejser til staterne.

Når det er sommer valfarter folk til dyrehavsbakken. Sol og jeg cyklede derud i går og fik os en god vandretur i parken samt en is på selve Bakken.

København er heldigvis en fantastisk by at holde turbosommer i. Grundet de alt for få sommerdage vi har herhjemme er vi danskere eksperter i at udnytte de solskinsdage der bliver os tildelt fra oven. København er flere gange blevet kaldt skandinaviens Paris e.l. bl.a. på grund af det fantastiske liv der opstår når solen skinner. Nu f.eks. har jeg jo lige været i Budapest hvor temperaturen lå noget over det vi har kunnet opleve herhjemme de seneste dage. Alligevel ses flere folk med bare ben og t-shirt her end i Budapest. Cafeerne bliver stopfyldte på ingen tid, parkerne overrendte og øl bliver nydt på hver en bænk. Jo det er skønt i Danmark om sommeren.

Webergrillen har allerede været taget i brug et par gange på Lindevangs Alle.

Dette er også tiden hvor de første pølser bliver lagt på grillen, den første is med flødeskum og syltetøj smages samt årets første sommertørst bliver slukket i Kongens Have.

I fredags var Kongens Have indtaget af det tørstige sommerklientel, heriblandt mine to venner Mick og Morten som på bedste manér drak pagne fra flasken.

Budapest - Godt Vejr, Blærede Bygninger og Tung Mad!

Et par billige billetter på nettet ledte til en lettere spontan rejse for min ven Daniel og jeg til Budapest, Ungarn.

Dette var desuden også min personlige debut i programmet CouchSurfing.com som altså er et netværk på nu over 1 million brugere fra hele verden. Konceptet går ud på at du gratis overnatter på en sofa i andre brugeres hjem. Du bliver altså budt indenfor i private hjem alene på basis af folks venlighed og interesse i at møde nye mennesker og kulturer. Vores værter Attila og Barbara viste sig at være yderst imødekommende og hjælpsomme. Straks efter ankomst fik vi en guidet tur i deres lille bil, og to af aftenerne blev vi budt på aftensmad.

Budapest er en by der emmer af fordums storhed. Bl.a. fra den gang det Østrig/Ungarnske rige udgjorde et af Europas stormagter. Til gengæld ses den herskende fattigdom (sammenlignet med os i norden) også tydeligt på de mange faldefærdige gigantbygninger samt de mange romaer der som oftest findes i undergrunden (metro stationer o.l.).

Billigt
Alting var i den grad billigt i Ungarn, paprikaens land! som eksempel fandt vi i supermarkederne vin fra 5 kr. flasken. Dette blev udnyttet i stor stil hvor den næsten tomme håndbagage (ja vi rejste uden at checke noget ind) blev fyldt med ungarnske specialiteter. Ungarnske pølser blev i hvert fald slæbt hjem i grådige mængder af os begge, men for mit vedkommende også de ting der herhjemme ikke er til at betale som trøfler, safran og foie gras. En trøffelsvamp kostede for eksempel kun 22 kr. og foie gras som er en yndet ungarsk specialitet kunne jeg få for en slik sammenlignet med det danske marked.

Fantastisk vejr!
Vejret var med os og vi kunne derfor med glæde tage forskud på hvad der lignede en dansk sommer under østeuropæiske himmelstrøg, 15-18 grader. Dette blev også nydt i fulde drag da vi stort set konstant opholdt os udendørs mens vi vel sagtens tilbagelagde os adskillige mil.

Budapest er en usædvanlig smuk hovedstad. De to sider Pest og Buda skilles af Donaufloden og på Budasiden rejser der sig et lille bjerg som altså skaber en naturlig skønhed som svært overgåes alene med menneskelig opfindsomhed. På toppen af højen finder man den store fæstning som altså gennem tiderne er blevet brugt som forsvarsværk bl.a. mod tyrkerne. Budahøjen er et must see når man besøger Budapest, men også de tyrkiske bade for foden af højen kan stærkt anbefales. Budasiden som har været tyrkisk besat i over 150 år byder altså på helt unikke oplevelser fra østen, men også pest siden byder på kulturel topklasse. Her tænker jeg specielt på de gamle klassiske cafeer som primært er et levn fra de østrigske Habsburgere som herskede her på den anden side af floden. Cafe Gerbeau og Cafe Central lever bestemt op til wienske standarder.

Det var tillige sjovt at opleve et land som endnu præges af kommunismens herredømme. Selvom ungarerne nu er vestligtsindede og i den grad har lagt tiden i russernes vold bag sig snakker kun en mindre del af befolkningen engelsk. Her var russisk et obligatorisk fag i skolen indtil for kun ca. 10 år siden.

I Ungarn spiser man tung mad! så sørg for alt i verden for at smage deres specialiteter: Körpölt (gullash), stegt gåselever og pølseretter. Det morede i den grad Attila og Barbara at Daniel og jeg den første hele dag i byen havde spist körpölt til morgenmad :)

Wizzair som vist er et tjekkisk flyselskab flyver billigt til Budapest fra Malmö lufthavn. F.eks. d. 10 maj - 15. maj = 400 kr. tur/retur. Ellers tjek momondo, de er altid god for en billig rejse.

Cafe Sperl - Måske verdens bedste?

Jeg ved godt at jeg utallige gange har udtalt mig i store vendinger om min elskede Wienske cafe Sperl, hvor jeg skrev hele mit bachelorprojekt. Dette vil jeg denne gang undlade at gøre, men i stedet overlade ordet til Politiken som netop har publiceret en liste over verdens bedste cafeer. På denne liste optræder Cafe Sperl i Wien som nummer ET på listen! :)

Verdens bedste cafeer

God læselyst!

Foredrag om Europæerne med Per Nyholm

Så simpelt og så godt!

Er netop vendt hjem fra et foredrag med Jyllands Postens korrespondent Per Nyholm som holdt et oplæg med udgangspunkt i hans nye 700 siders bog "Europæerne". Arrangementet var stablet på benene af Frederiksberg bibliotekerne og foredraget holdtes derfor også i foredragssalen på Frederiksbergs hovedbibliotek.
Et ønske om at vide mere om Europas historie og en interesse i at vide mere om hvem vi er, var hvad der kunne lokke mig ud af døren på sådan en onsdag aften, efter en 10 timers arbejdsdag i posten.

Det hele værd

Mit lave energiniveau samt en forventning om at foredraget måske kunne blive en noget langsommelig affære var grundlaget for mit ihærdige indhug i den gratis kaffe der var stillet frem. Dette havde dog ikke været nødvendigt eftersom foredraget var både lærerigt og fængslende.
stilen var ganske simpel: Per Nyholm fortalte, vi lyttede (efter pausen var der tid til spørgsmål).

På blot et par timer føler jeg mig langt klogere på hvad det vil sige at være Europæer, og lysten til at rejse rundt og opleve vores egen verdensdel er tillige blevet større. Der blev i den grad disket op med spændende historier, for Per Nyholm er en verdensklog mand (læs Europaklog), med mange oplevelser på bagen. De seneste 20 år har han levet i udlandet, pt. i Wien hvilket jeg som bekendt kan forholde mig til :) På alle hans rejser har fokus været lagt på det enkelte individ og mange samtaler og oplevelser med den Europæiske menigmand har udgjort grundlaget i bogen som altså kom til at fylde intet mindre end 688 sider!

Weekendophold i Kolding - Sydjylland!

Hvad sker der i Kolding?

Jeg er nu atter hjemme efter et lille weekendophold i det jyske Kolding og mit svar på ovenstående må være ikke rigtig meget og ikke rigtig lidt. Tingene går stille og roligt for sig i Kolding lige på nær når man tager sig en hæsblæsende tur op ad gågaden i indre by eller chiller i Kolding storcenter, hvor den sejeste del af Koldings ungdom hænger ud, altid solbrune, dressed up og med den obligatoriske "jeg er da ligeglad" attitude. Jo her kan man skam sagtens få pulsen op, men så er det da godt at man bagefter kan tage sig en tur i Marielund, hvor fisk på helt op til 85 cm. bliver landet i metervis af skovsøens mange kaffedrikkende lystfiskere.
Selvom der godt kan være en smule koldt i Kolding er der alligevel masser af varme at finde på de, nå ja, ganske gode værtshuse/cafeer som man let finder i midtbyen.


Mad! ja maden er god i byen som ligger nord for Sønderjylland, men syd for Midtjylland. Hvad f.eks. med en gang hjemmelavet ravioli? eller måske en ovnfuld lune hjemmebagte tebirkes! Jo tak den er god, men hvad med skildpadden?
"Den får sig et lille bad mens den udtænker løsningen på alle verdens gåder".


I Kolding finder man desuden et vældigt flot hus. Et hus med væg og loft for sig..? Ja såmænd!
Forklaring: Taget er simpelthen for tungt til de sarte vægge så i midten er bygget søjler kun med det formål at bære det tunge regnslag.
I husets kasematter bliver man, mod betaling, budt på varm kaffe. Hvis man bestiller 2 kopper kaffe får man en hel kande og så kan man ikke sove i toget hjem! Det er både godt og skidt.


Tak til Kolding og tak til Jens og Trine for et godt weekendophold!

Billeder På En Hverdag

Så var det tid til et lille hverdagsindlæg! Hvad får Ronni tiden til at gå med i øjeblikket?

• Jeg arbejder stadig så meget jeg kan som vikar i Post Danmark, det giver godt og er et fint studiearbejde.

• Apropos studie så er jeg jo pt. på orlov fra mit studie så jeg kan få sparet nogle penge sammen til videre studier, USA-tur og til at få fyldt tiden ud med noget fornuftigt indtil jeg igen starter til september.
• Når jeg nævner arbejde må jeg også nævne at jeg stadig bruger en del tid på mit 2. arbejde som foregår på nettet. Her arbejder jeg som tidligere nævnt selvstændigt med domæner, udvikling af hjemmesider, SEO, online marketing osv.

Men det var ikke meningen jeg skulle rable løs om alt det kedelige, hvad laver jeg så når jeg har fri?

• Jeg har netop færdiggjort tegneserien "Dværgenes Konge" af Bruno Chevalier, dette er en tegneseriesamling af 3 bind i 1 hel bog. Første gang jeg stiftede bekendtskab med bogen var i gymnasiet hvor jeg og nogle gutter fra klassen isolerede os i et sommerhus ved Pedersker (Bornholm). Her beskæftigede vi os selv med øldrikning, risk (brædtspil) og mad i lange baner. Til turen havde vi bragt en stak tilfældige tegneserier med os fra biblioteket, hvor "Dværgenes Konge" var en af dem. Denne (lidt nørdede) fantasy tegneserie imponerede i den grad, og jeg huskede den stadig indtil fornylig som den bedste tegneserie jeg nogensinde havde læst. Problemet var at ingen af os kunne huske bogens navn og jeg troede derfor at jeg aldrig skulle finde den igen. Efter en længere bibliotekssøgning, hvor jeg kom igennem meter lange stakke af "dværge"-tegneserier, lykkedes det mig imidlertid at finde frem til den, og ja, det er stadig den bedste tegneserie ever!
• Så spiller jeg squash en gang om ugen med min ven Morten.
• Sidder netop nu og søger steder på CouchSurfing.com hvor jeg og Daniel (en af gutterne fra sommerhuset) kan overnatte når vi d. 29. marts drager til Budapest.
• Læser "Turen går til Budapest" :)
• Er i gang med at omstrukturere mit hold i Hattrick
• Spiller Tekken (den fra 1998), PES 2009 og MotoGP 08
• Brædtspillet "Settlers fra Catan" bliver flittigt brugt herhjemme for tiden. Vores gæster bliver gerne udfordret når vi ser chancen, men Solveig og jeg er ikke blege for at tage os en lille 2-mands dyst.

• Jeg låner ofte en stak tilfældige cd'er med hjem fra biblioteket som jeg så lytter igennem for at se om der er noget spændende imellem. I øjeblikket lyttes der flittigt til "Whale - We care" samt "The Syn - Syndestructible" to ganske gode skiver. For nyligt ramte jeg desuden jack-pot med skiven "Kris Kross - Totally Krossed Out" fed old school 90'er hip hop!

• Science Fiction Serien: Battlestar Galactica (den nye) har fuldstændigt opslugt mig. Selvom jeg ikke har så meget tid bliver det da til et par afsnit i ny og næ. Solveig og jeg påbegyndte serien mens vi var i Østrig, men da der efter 1 sæson stadig ikke var sket noget godt for den truede menneskehed gav Solveig op. Serien er i den grad spændende og action packed, en cocktail der sled på stakkels Sols nerver, men den er samtidig fantastisk realistisk og nøgtern, hvilket fænger og fascinerer. Jeg selv holdt fast i serien og kan berette at der hen imod slutningen af 3. sæson endnu ikke er sket noget synderligt positivt for den nu kraftigt udryddelsestruede menneskehed :) Hvis du overvejer at påbegynde serien, så husk for alt i verden at start med de to pilot/mini afsnit, de er mere eller mindre obligatoriske!
  
• Puslespil - I sidste uge færdiggjorde jeg et 1000 brikkers puslespil. Findes der noget mere afslappende end at lægge et puslespil, lytte til noget fed musik og drikke en kop dampende varm the?

• Holder øje med vores nye naturbrune nabogrund. Det store åbne areal bag vores fine gule mur skal langt om længe (desværre) bebygges, og første offer i den sammenhæng blev desvære den lille gule.

Sådan så der ud for ca. 1 uge siden, årets forhåbentligt sidste omgang sne.

Slumdog Millionaire - En Fremragende Film

Var i går i biffen for at se Slumdog Millionaire og kan kun anbefale den! Det er en fremragende film som i den grad lever op til den hæder den har modtaget. Absolut et af mine favoritfilm som jeg nok ikke har set for sidste gang.

For de af jer der ikke allerede kender til plottet så handler det kort fortalt om en indisk dreng/fyr fra det laveste kastelag i Indien. Dette er bestemt ikke et let liv som man bliver introduceret til gennem flash backs. Hovedpersonen havner i tv-programmet "Hvem vil være millionær", og da han viser sig at være god til at svare rigtigt på de forskellige spørgsmål (dyrt købte erfaringer) bliver han straks mistænkt for snyd. Filmen fletter på flotteste vis den barske virkelighed for en person i det laveste kastelag sammen med vestens indtrængen i et kaotisk Indien.

Jolly Cola - En Svært Tilgængelig Soda

Det er efterhånden en rum tid siden jeg sidst har smagt en Jolly Cola og det tilmed ganske ufrivilligt. Jeg har simpelthen ikke kunnet finde nogen på trods af at både Netto, Super Brugsen, SuperBest, Irma og Føtex er blevet finkæmmet for Jollyer. Hvis der er nogen derude der kender en supermarkedkæde hvor de sælger Jolly Cola må de meget gerne skrive det her. Jeg har tænkt en del over det den seneste tid og var faktisk inde på Jollys hjemmeside for at finde ud af om de i det hele taget stadig eksisterede, hvilket de gjorde.
For et par dage siden skete det så at jeg cyklede forbi en kiosk langt ude ad Valby Langgade hvor der var en gammel reklame for denne sagnomspundne Coladrik. Dette fik straks Postmand Ronnis jernhest til at stejle og vende 180 grader (i horisontalt plan). Jeg kan nu med stor glæde berette at det lykkedes mig at finde en Jolly Cola og den smagte stadig lige så godt som jeg huskede den.
Sted: kiosk på Valby Langgade
Bekymring: Skal man være detektiv for at finde disse hemmelige steder hvor der sælges Jolly Cola?